
Palle Hansen, som i 70’erne var en del af hit-underholdningsprogrammet ”Den gyldne pil”, er død.
Han blev 84 år.
Det oplyser hans datter, Tina Brigo-Hansen, til BILLED-BLADET.
Palle Hansen havde én af de fornemste opgaver i ”Den gyldne pil” med Otto Leisner som vært.

Palle Hansen ses i baggrunden.
Foto: Mini Wolff/Ritzau Scanpix

Seerne kunne via telefonen vinde præmier ved at ramme skiverne.
Foto: Jacob Maarbjerg/Ritzau Scanpix
Han placerede pilen i en stor armbrøst, som seerne via telefonen kunne styre og forsøge at ramme en skive og dermed vinde præmier.
Det skete med de legendariske ord ”På med pilen, Palle”, som mange nok husker.
Ifølge Palle Hansens datter startede han sin karriere på Nordisk film, men kom hurtigt til DR’s Underholdningsafdeling, hvor han arbejdede i mere end 40 år.
I sine pensionistår har han haft mange timer på det frivilligt drevne Sporvejsmuseum ved Skjoldenæsholm.