Tv-vært Sisse Sejr-Nørgaard idømt ubetinget fængsel for stalking

Tv- og radiovært Sisse Sejr-Nørgaard er fredag blevet idømt 30 dages ubetinget fængsel i en ankesag i Østre Landsret.

Journalist og tv-vært Sisse Sejr-Nørgaard idømmes en ubetinget fængselsstraf på 30 dages fængsel for stalking og identitetsmisbrug.

Det skete fredag middag i Østre Landsret.

I marts blev Sisse Sejr-Nørgaard dømt for stalking og identitetsmisbrug i Københavns Byret. Her lød straffen på 30 dages betinget fængsel. Efterfølgende valgte Statsadvokaten at anke dommen til skærpelse.

Ifølge statsadvokaten stemte straffen på 30 dages betinget fængsel ikke overens med praksis på området.

Derfor måtte sagen igen for retten fredag, og her blev byrettens dom altså skærpet. Anklageren gik i Østre Landsret efter ikke under tre måneders ubetinget fængsel.

I retten gennemgik anklageren, at stalking som udgangspunkt straffes med 40 dages ubetinget fængsel, men fordi der er tale om en tilståelsessag, forbliver straffen på 30 dage efter fredagens afgørelse.

En ubetinget straf skal – modsat en betinget – afsones. Enten i et fængsel eller med fodlænke. Med en længde på 30 dage vil der formentlig være tale om en fodlænke.

I retten blev det igen gennemgået, hvordan Sisse Sejr-Nørgaard i godt en måned udsatte en kvinde for stalking i sommeren 2024.

Hun udgav sig for at være kvinden ved blandt andet at indtaste hendes oplysninger på forskellige hjemmesider. Det betød, at offeret modtog bookingbekræftelser, telefonopkald, beskeder og nyhedsbreve. Det skete i mindst 81 tilfælde.

Hele sagen startede på en ferie på Bornholm, da hun blev opmærksom på, at den forurettede var i kontakt med hendes mand, journalisten Esben Bjerre. De havde ifølge Sisse Sejr-Nørgaard en affære.

Da hun fredag mødte op i landsretten – med Esben Bjerre ved sin side – gentog hun tilståelsen.

– Komplet idioti, kaldte hun stalkingen og fortalte desuden, at hun den sommer var ramt af, at der var sygdom i familien.

– Jeg kan i dag – efter halvandet år – sige, at jeg aner ikke, hvem det menneske var, der kom til verden den dag.

Hun understregede i retssalen, at hun håbede på at få en afgørelse på sagen nu, så hun kunne begynde at komme videre.

– Jeg gjorde det hele vejen igennem for at chikanere, lød det fredag fra Sisse Sejr-Nørgaard, der igen undskyldte over for den forurettede.

Den forurettede var ikke til stede under fredagens retsmøde.

Kvindens bistandsadvokat havde ligesom i Københavns Byret stillet erstatningskrav om tort på 60.000 kroner, men det bliver afgjort som en anden sag i Erstatningsnævnet.

Related Posts

Trist nyt: Morten Kjeldgaard udgår af Vild med dans

Morten Kjeldgaard deler trist nyt før fredagens “Vild med dans”.Morten Kjeldgaard skal opereres akut og er nødsaget til at trække sig fra fredagens “Vild med dans”. Kort…

Står i stor kontrast til det, vi normalt ser: Kongehuset deler nye billeder

Det daпske koпgehυs har delt eп række пye billeder af koпg Frederik, der i dag afholdte tiltrædelsesaυdieпs. Meп deппe gaпg i et visυelt υdtryk, som står i…

Mette Frederiksen bliver hjemme: Sender dronning Mary i stedet

Dronning Mary deltager i dette års FN-klimatopmøde COP30 i Belém, Brasilien. Det skriver kongehuset i en pressemeddelelse torsdag. Det sker den 10. til den 13. november. Indlæser…

Christian Kjær og hustruen rejser fra Danmark

Ægteparret Christiaп Kjær og Sυsaп Astaпi-Kjær bytter det kolde Daпmark υd med varmere himmelstrøg. 82-årige Christiaп Kjær er oveпpå igeп, efter at haп i slυtпiпgeп af oktober…

Ghita Nørby har optaget ”Det sidste ord”: Nu vil hun gøre det om

6. пov. 2025 Det er læпge sideп, Ghita Nørby medvirkede i programmet ”Det sidste ord”, afslører hυп. Ni persoпer har iпdtil videre været gæst hos Mikael Bertelseп…

Hjemme hos Charlene og Albert: Det ligner noget fra en Disney-film, og det er der en grund til

Paladset i Monaco er hjemsted for fyrst Albert, fyrstinde Charlene og tvillingerne Jacques og Gabriella. Der ventede indbyggerne i Monaco et fantastisk syn den 4. november om…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *